søndag, september 23, 2007

halløj

Når jeg nu havde alt udstyret fremme til Christians kage, kunne jeg ligeså godt fortsætte.

Eftersom jeg ventede besøg af min veninde Mulle om eftermiddagen, "øjnede" jeg chancen for at lave en kage. En lille mudcake fra fryseren var taget op og jeg gik i gang med pyntningen. Det var første gang jeg malede med mine pastafarver og det var rigtigt sjovt.

Jeg var lidt i tvivl om kagen var for uhyggelig for lille Noah på 2½ år. Men han lyste op, da han så kagen, og syntes at den var sej. Han spiste i øvrigt 2 store stykker af den.

Det var som sagt mudcake, smurt op med vanillesmørcreme og overtrukket med marcipan:



Det viste sig, at der var god grund til at give kage. Mulle medbragte nemlig den fantastisk gode nyhed om lillesøsters/brors ankomst i april 2008.

Og lige for at kagen kan googles af andre kageentusiaster, er jeg lige nødt til at tilføje følgende ord: eye cake

fredag, september 21, 2007

I dag er det Christians fødselsdag

På vores vej bor der en masse søde mennesker. En af de andre "desperate houseviwes" (på barselsorlov) hedder Maria og hun er kæreste med dagens fødselar Christian.

I løbet af ugen har Maria og jeg lagt skumle planer. De udmøntede sig i denne kage, som Maria tog med hen til Christian og kollegerne for at fejre ham på hans arbejde:
Maria bagte kagen (som duftede rigtigt godt -brownies med nødder) og jeg pyntede med vanille-smørcreme, marcipan, sugarpaste-bogstaver og run-out.

Run-out-konsistens og jeg er endnu ikke helt gode venner. Den blå fyldfarve fik den rette konsistens. Men da jeg stod med den hvide fyld-run-out blev jeg alt for overmodig og lød den flyde lidt for meget.

Jeg lærer det engang!!! Det er helt sikkert. Der er mange kager endnu.

torsdag, september 20, 2007

Shake your bootie...

Uha, det er længe siden jeg har opdateret min blog, trods det ikke er længe siden jeg har kreeret endnu en kage.

Lørdag kom det længe ventede MGP junior show og vi tog ud til et hold rigtigt gode venner med børn. Udover os kom endnu en famile med børn. Så klokken 20.00 stod fire børnehavebørn og to 10-mdrs piger klar til at breake ud på dansegulvet.

Forinden blev denne kage spist til dessert:

Det er mud-cake, med jordbærmousse, smurt op med vanillesmørcreme, overtrukket med marcipan, pyntet med royal icing og blomster skåret ud i SP.

Jeg er IKKE tilfreds med run-outen. Jeg må snart lære at stole på min egen intuition om 250 g flormelis i stedet for de 300. Men heldigvis får jeg snart en ny lejlighed til at øve mig.

I går var jeg i kageklub hos kunstneren. Men det vil jeg vente med at fortælle om til i morgen.

torsdag, september 06, 2007

Almas egen chokoladekage

Det kan godt være lidt hårdt at være barn af en perfektionistisk, kagebagende mor, der vil have sit "modellervoks" for sig selv.


Så er det godt at man kan komme ud til mormor og bage en helt almindelig, men lækker chokoladekage og selv få lov at pynte det hele!!! Og endnu bedre er det, når man får 2 stykker kage med på madpakken dagen efter, hvor turen går til "Afrika" med farmor (Ebeltoft zoo).