søndag, februar 24, 2008

Min sugarpaste kanin på museum of art

Art Museum
Museum by dumpr.net

Sidste weekend stod i kagernes og Disneyprinsessernes tegn. Maria Josefine og Anna Paulina fik børnehaven til 4 års fødselsdag om mandagen og de ønskede sig en prinsessekage med Askepot og Belle. Kagen kom til at se sådan ud:


Dette var en god anlening til at øve mig i run-out. Denne gang blev run-outen lavet på et stykke sugarpaste for derefter at kunne flytte den over på den marcipanovertrukne chokoladekage smurt op med vanillesmørcreme. Jeg rullede sugarpaste ud i et par milimeter og markerede mine googlede prinsessebilleder på dette. Herefter tegnede jeg tegningen op med sort icing i min sprøjtepose:


Opskrift på icing til run-out:

40 g pasteuriseret æggehvide
300 g flormelis
1 tsk citron

Derefter fyldte jeg felterne ud med farvet icing fortyndet i vand:


Det var rigtigt sjovt at lave run-out denne gang. Det føles efterhånden som om jeg er ved at have grebet om det, og jeg glæder mig til næste gang jeg skal prøve at lave en. Desværre var run-outen lidt for stor til den endelige kage og jeg var derfor nødt til at lægge billedet på en anelse skævt på.

Sådan så mit køkkenbord ud efter at have blandet farvet icing:


Alma og jeg lavede en græsplænekage af resterne af kagen. Jeg lavede græsset, og Alma satte blomster og little (plastik-) pony på. det kunne nu have været sjovt at modellere den i sugarpaste, men det må blive en anden god gang:


Søndag var der "kageklub" hos Mette. Mette havde fortalt mig at hun havde en stor overraskelse, men at overraskelsen var kagekonen i egen "høje" person havde jeg slet ikke forestillet mig. Det var en rigtig skøn overraskelse og hun var jo præcis så sød og supersej til at arbejde med kaehalløg som jeg havde forestillet mig/set på hendes side. Hun var som altid parat med gode fif og jeg håber ikke det er sidste gang jeg har set hende. I kageklubben blev der som altid snakket, drukket cola og produceret alskens fine kagepynt. Jeg hyggede mig med at lave blomsterne til prinsesseborden og med hjælp fra kagekonen, nogle roser som skal bruges på Almas kommende fødselsdagskage (de/de er skam bestilt). Her ses det færdige resultat af søndagens blomsterarbejde:


Denne weekend står igen i disneyprinsessernes tegn. Pigerne er hjemme hos deres farmor, så jeg er i fuld gang med at sy tre prinsessekjoler af et Disney-prinsesse-sengesæt. Jeg skal nok blære mig med det færdige resultat, når der er kommet elastik i ærmer og halsudskæring.

tirsdag, februar 05, 2008

Maries dåb

Det er ved at være længe siden, men lille Marie er blevet døbt. Vores gave til hende var hendes dåbskage. I de sidste afgørende minutter var mit digitalkamera væk, så disse billeder er taget med mit gamle kamera. Derfor er der blitz på, og det gør at det ser ud som om kagerne "sveder" men det gjorde de nu ikke IRL.

Først Marie-kagen:

Dernæst mellemnavnskagen:

Mellemnavnet har Marie fået af sin mor. Vi kender forældrene fra vores tidligere ejerforening, hvor hun med sine supergrønne fingre gjorde vores lille gård til en storby-oase (når man ser bort fra kattelortene på bagtrappen). Derfor er der blomster på kagen. Det skal forestille klematis.

Efternavnskagen:

Efternavnet har Marie fået af sin far, som er gennemmusikalsk, evigt trommende, guitarlærerevigt trommende og har en rigtig god musiksmag. Derfor en g-nøgle i chokolade.

Denne kage var i øvrigt mere end nok til de 46 gæster. Mudcake er meget drøj, så nu ved jeg hvor lidt der i virkeligheden skal til.

Endnu engang fik jeg lov at låne Mettes kagestativ.


Endnu engang var det mudcake. Denne gang med jordbærmousse. Og ja, endnu engang var det et sovende barn. (Bemærk venligst tæerne):