fredag, juli 18, 2008

Opskrift på Mudcake

En stille og rolig aften, i mit ellers travle liv. Nu har jeg tid til at lægge den opskrift på bloggen, som jeg så længe har villet nedskrive herinde. Og da jeg endnu engang er blevet bedt om at dele opskriften skal det gøres en gang for alle.

Jeg bruger ofte mudcake i mine kager. Men mest, når kagen fortrinsvist er til voksne.

Mudcake er en meget fed, fyldig og kraftig chokoldekage. Blandt andet med rigtig chokolade og kaffe. Den er god til stabile bunde og kan også bruges til 3D-kager.
øverste lag i Evas dåbskage var mudcake

Her er opskriften til en 25 cm. springform:
ingredienser:
250 g. smør

250 g. mørk chokolade

8 tsk. instant coffee

180 ml vand

150 g. self-raising mel

self-raising mel: 215g mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt.

150 g. mel

60 g. kakao

½ tsk. natron

550 g. sukker

4 æg

8 tsk rapsolie

125 ml kærnemælk


bagetid 1 time og 50 min ved 160 grader


Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 160 grader. Smør formen og for med bagepapir. Dette for at kagen nemt tages ud af formen.
Smør, chokolade, vand og kaffe kommes i en gryde og smeltes ved lav varme.
Mel, selfraising mel, kakao og natron sigtes sammen i en skål. Tilsæt sukker og bland det hele godt.
Æg, olie og kærnemælk røres/piskes sammen, med en gaffel.
Bland ægge/kærnemælks-massen og chokolade/smør-massen med resten. Brug en stor ske eller en dejskraber.
Kom dejen i bageformen og bag den som nævnt.
Kagen bliver bedst, hvis den får lov at hvile et par dage i køleskabet. Husk at pakke den godt ind, så den ikke tager smag fra andre madvarer. Husholdningsfilm er godt til dette formål.
Mudcake er meget drøj. Den er ovre i konfektkage-genren, så lidt syrligt fyld som bærfromager, appelsiner eller anden frugt skaber en god komposition af det friske og det tunge.
Der skal ikke meget mudcake til pr. person.
Jeg har fået opskriften af kagekonen. Du kan også søge på hendes blog. Der er opskriften flot udregnet i forskellige størrelser.
Uhmmm...

4 kommentarer:

  1. Wow, det var godt min vej faldt denne vej forbi.
    En kage-blog....kan man ønske sig mere??

    Dette er en blog, man bare skal vende tilbage til.

    Synes, at dit kageskib er genialt..

    SvarSlet
  2. Hej Kim.

    Tak fordi du kiggede forbi. Der er godt nok lidt langt imellem mine indlæg, men de er der.

    Jeg har lige luret på din fine blog, og er meget beæret over at du har linket til mig. Mange tak for det.

    venlig hilsen fra den ene pædagog til den anden ;-) Med den forskel at jeg i dag har sidste feriedag (ud af fire uger -fire uger kan anbefales) God ferie.

    SvarSlet
  3. Det er ikke mængden af indlæg der er vigtigt, men kvaliteten :-).

    Ville gerne have holdt fire ugers ferie, men blev først uddannet sidste år, så jeg har desværre kun krav på max 15 dage :-(. Samler så lidt afspadsering sammen og holder en uge mere i efteråret...

    Skal nok vende tilbage, for som pædagog er man jo lidt kageglad :-), mangler bare at finde en pædagog med en kaffe-blog.....hehe

    SvarSlet
  4. Hej,
    Jeg har en ide til din blog og kunne godt tænke mig at komme i kontakt med dig - kan du ikke sende en mail til mig på mhd@tadaah.tv? Tak skal du have.

    Mvh
    Max Hoffmann-Dose

    SvarSlet