Viser opslag med etiketten run-outs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten run-outs. Vis alle opslag

lørdag, maj 21, 2011

Almas pandakage

Af flere årsager fejrede vi Almas fødselsdag med pigerne fra klassen lidt senere end på dagen som er i april.

Alma har siden sidst i november vidst præcis hvordan hun ville have sin kage. Hun blev inspireret af Katjes panda-slik og ville have Panda-tema på sin kage.

Jeg ved at pigerne har brugt timer på at lave selvopfundne pandamasker i SFOen. Her i maj var de så forsvundet. Det var nu også længe at skulle vente på sin fødselsdag.

Men kagen blev som hun ville have den. Hun har selv lavet run-outen. Da hun hverken kan lide marcipan eller sugarpaste er pandaen placeret ovenpå en god gammeldags blå glasur. Almindelig flydende glasur ynder jeg ikke at arbejde med. Men smagen frem for sagen.


Borten skal forestille bambus.

Kagen bestod af banankage med mørke chokoladestykker efter Almas valg. Alma og jeg måtte sande at det valg var for avanceret for venindernes smag. En anden gang bliver det en helt almindelig chokoladekage vi serverer for børn.

Herunder får I lige et par billeder fra det bedste DRs Ramasjang har bragt med sig. Den helt igennem hylesjove leg "slik vinduet rent":























Alma havde en vidunderlig fødselsdag med skattejagt, gaveåbning, lasagne (en spinat og 2 okse),"kludder-panda-mutter", "tag den ring", spontan cirkusforestilling og ikke mindst "slik vinduet rent".

Note til mig selv: 5 timer med 15 piger inde i regnvejr er en time for længe... -for de voksne.

onsdag, december 03, 2008

Afskedskage til Thomas

Det kom som et chok for os alle, da vores fantastiske afdelingsleder Thomas meddelte at han havde fået et nyt job. Thomas har været i vores SFO-afdeling i 23 år. Eller det vil sige, han har været der mens stedet var fritidshjem og 1½ år ind i tiden som SFO.

Da chokket havde lagt sig (nogenlunde), begyndte vi at arrangere en afskedsreception for ham. Jeg fik lov til at lave 2 kager til dessert:

Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder i dagslys. Det er der så lidt af for tiden.

Det er det tidligere fritidshjems logo som er på kagerne. Det valgte jeg ud fra at Thomas har været pædagog på -og leder af- fritidshjemmet i så mange år, inden sammelægningen med SFO.

Det er 1 mudcakebund, med hindbærmousse og derpå en vanillekagebund. Overtrækket er af overtræksmarcipan. Logoet er en run-out, skrift og bort er af royal icing.

Denne aften blev i øvrigt en debutaften for "Rasmus og resten" da min gode kollega Sara og jeg sang en sang for Thomas. Vi havde skrevet teksten om til "Er der nogen i himlen" af "Danser med drenge" og Rasmus spillede guitar til vores skønsang ;-)

lørdag, november 08, 2008

Byggemand Bob til Junas

I dag er det Junas's fødselsdag hurra, hurra, hurraaaaaa.

Junas er en af Evas vuggestuevenner. De har kendt hinanden siden mødregruppe, selvom de nok ikke husker deres første møde. Eva taler tit om Junas, for de to laver mange kager sammen ovre i sandkassen. Junas er vild med byggemand Bob. Så på sin 2-årsfødselsdag fik han selvfølgeligt en kage med Bob tema. Kagen bagte junas's mor selv og jeg var så heldig at få en chance for at træne run-out:


Jeg fik nogle erfaringer. Note til mig selv: Husk tyllose i sugarpaste-underlaget.

søndag, februar 24, 2008

Sidste weekend stod i kagernes og Disneyprinsessernes tegn. Maria Josefine og Anna Paulina fik børnehaven til 4 års fødselsdag om mandagen og de ønskede sig en prinsessekage med Askepot og Belle. Kagen kom til at se sådan ud:


Dette var en god anlening til at øve mig i run-out. Denne gang blev run-outen lavet på et stykke sugarpaste for derefter at kunne flytte den over på den marcipanovertrukne chokoladekage smurt op med vanillesmørcreme. Jeg rullede sugarpaste ud i et par milimeter og markerede mine googlede prinsessebilleder på dette. Herefter tegnede jeg tegningen op med sort icing i min sprøjtepose:


Opskrift på icing til run-out:

40 g pasteuriseret æggehvide
300 g flormelis
1 tsk citron

Derefter fyldte jeg felterne ud med farvet icing fortyndet i vand:


Det var rigtigt sjovt at lave run-out denne gang. Det føles efterhånden som om jeg er ved at have grebet om det, og jeg glæder mig til næste gang jeg skal prøve at lave en. Desværre var run-outen lidt for stor til den endelige kage og jeg var derfor nødt til at lægge billedet på en anelse skævt på.

Sådan så mit køkkenbord ud efter at have blandet farvet icing:


Alma og jeg lavede en græsplænekage af resterne af kagen. Jeg lavede græsset, og Alma satte blomster og little (plastik-) pony på. det kunne nu have været sjovt at modellere den i sugarpaste, men det må blive en anden god gang:


Søndag var der "kageklub" hos Mette. Mette havde fortalt mig at hun havde en stor overraskelse, men at overraskelsen var kagekonen i egen "høje" person havde jeg slet ikke forestillet mig. Det var en rigtig skøn overraskelse og hun var jo præcis så sød og supersej til at arbejde med kaehalløg som jeg havde forestillet mig/set på hendes side. Hun var som altid parat med gode fif og jeg håber ikke det er sidste gang jeg har set hende. I kageklubben blev der som altid snakket, drukket cola og produceret alskens fine kagepynt. Jeg hyggede mig med at lave blomsterne til prinsesseborden og med hjælp fra kagekonen, nogle roser som skal bruges på Almas kommende fødselsdagskage (de/de er skam bestilt). Her ses det færdige resultat af søndagens blomsterarbejde:


Denne weekend står igen i disneyprinsessernes tegn. Pigerne er hjemme hos deres farmor, så jeg er i fuld gang med at sy tre prinsessekjoler af et Disney-prinsesse-sengesæt. Jeg skal nok blære mig med det færdige resultat, når der er kommet elastik i ærmer og halsudskæring.

fredag, september 21, 2007

I dag er det Christians fødselsdag

På vores vej bor der en masse søde mennesker. En af de andre "desperate houseviwes" (på barselsorlov) hedder Maria og hun er kæreste med dagens fødselar Christian.

I løbet af ugen har Maria og jeg lagt skumle planer. De udmøntede sig i denne kage, som Maria tog med hen til Christian og kollegerne for at fejre ham på hans arbejde:
Maria bagte kagen (som duftede rigtigt godt -brownies med nødder) og jeg pyntede med vanille-smørcreme, marcipan, sugarpaste-bogstaver og run-out.

Run-out-konsistens og jeg er endnu ikke helt gode venner. Den blå fyldfarve fik den rette konsistens. Men da jeg stod med den hvide fyld-run-out blev jeg alt for overmodig og lød den flyde lidt for meget.

Jeg lærer det engang!!! Det er helt sikkert. Der er mange kager endnu.

torsdag, september 20, 2007

Shake your bootie...

Uha, det er længe siden jeg har opdateret min blog, trods det ikke er længe siden jeg har kreeret endnu en kage.

Lørdag kom det længe ventede MGP junior show og vi tog ud til et hold rigtigt gode venner med børn. Udover os kom endnu en famile med børn. Så klokken 20.00 stod fire børnehavebørn og to 10-mdrs piger klar til at breake ud på dansegulvet.

Forinden blev denne kage spist til dessert:

Det er mud-cake, med jordbærmousse, smurt op med vanillesmørcreme, overtrukket med marcipan, pyntet med royal icing og blomster skåret ud i SP.

Jeg er IKKE tilfreds med run-outen. Jeg må snart lære at stole på min egen intuition om 250 g flormelis i stedet for de 300. Men heldigvis får jeg snart en ny lejlighed til at øve mig.

I går var jeg i kageklub hos kunstneren. Men det vil jeg vente med at fortælle om til i morgen.

fredag, juli 20, 2007


Da Alma fyldte 4 år d. 20. april 2007 ønskede hun sig en pony-kage som i "My little pony". Jeg havde læst om kagepyntning på nettet og benyttede mig af denne opskrift til royal icing. Min erfaring var st 250 g. flormelis er nok. For konsistensen blev lidt for tyk. Men derudover var jeg selv ret tilfreds.