lørdag, august 18, 2007

Første klubmøde med østjyske kagenørder

Endeligt blev det lørdag. Dagen hvor 6 jyske kagenørder mødtes for første gang. Vi mødtes hos Mette, som havde lavet en vidunderlig kage:


Nedefra og op: Chokobund, Pannecotta med blåbær, lys bund, Ganucchi-creme, chokobund smurt op med smørcreme, omkranset af chokoladestykker og fyldt med blåbær og jordbær. Deeeeen smagte godt!
Jeg var så heldig at sætte mig ved siden af hende her, og hun gav min Daisy-udstikker liv. Jeg købte nemlig udstikkeren for måneder siden, da jeg ville lave en solsikke-kage til Almas børnehave, men det knækkede for mig og jeg troede aldrig jeg skulle bruge den igen. I dag lærte jeg så, hvordan den skal bruges og nu kan jeg lave både Solsikker, Gerbera, Marguritter og sikkert andre blomster jeg ikke kender navnene på.

Jeg er ikke stolt af blomsten, som er min første. Men nu kender jeg teknikken, og så er det jo bare at øve og øve.

Jeg medbragte 5 pakker toffi-fee, som skulle spises med det samme. Og det skulle de af denne grund:

Blomster til tørre

I løbet af dagen fik jeg usandsynligt mange gode fif. Det var fantastisk at se (og låne af) de andres værktøj. Derudover lånte jeg tre fantastiske bøger med hjem og juhuuuu, fik min nye græstyller. Når jeg ikke selv fandt på noget at lave, kunne jeg bruge oceaner af tid på at kigge på Sif arbejde.

Jeg glæder mig allerede til vores næste møde. Og til den tid vil jeg have en værktøjskasse :må-ha-må-ha-må-ha:.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar