tirsdag, august 14, 2007

Pedrsn har spurgt efter Daim-creme opskriften. En af cremerne, som blev brugt til Evas dåbskage. Og den giver jeg gladeligt videre, da den smager MUMS.

Min gode kage-ven Mette gav mig i sin tid opskriften, på Tobleronecreme. Erstattet med Daim blev den til en Daim-creme. Chokoladen kan også erstattes med chokoladeskildpadder, sukkerfri chokolade til diabetikere, mintchokolade eller anden god chokolade.

Jeg brugte i øvrigt 100 gram rigtig Daim jeg havde knust og 100 gram Daim Marabou. Men kunne egentligt have brugt 200 gram Daim marabou, hvis ikke det var fordi jeg var kommet til at spise halvdelen af pladen. Den lokale købmand havde ikke Daim Marabou men kun Daimbars og det fungerede fint.

Mettes chokolade-creme:

200 g. Marabou Daim/Toblerone/chokoladeskildpadder/sukkerfri chokolade/andet chokolade
½ liter piskefløde

Fløde og chokolade varmes op til kogepunktet under omrøring. Tag gryden af blusset når det småbobler. Det må ikke koge. Hæld massen i en skål. Lad den køle af på køkkenbordet uden låg, dækkes med film og sættes i køleskab natten over. Minimum 8 timer. Pisk massen meget stiv med elpisker, men ikke så meget så den bliver grynet.

Her er til 2 lag i en almindelig lagkage.

Herunder ses Tobleronecreme anvendt i min påske-fødselsdagskage, sammen med hindbærmousse, 2 lyse bunde og en choko-bund fra Karen Wolf. Lidt skæv, men meget lækker kage:

8 kommentarer:

  1. Sikken en dejlig blog!

    Jeg skal have børnefødselsdag i weekenden, og har tænkt mig at afprøve tobleronecremen. Hvis der bliver noget til overs - kan det så fryses?

    SvarSlet
  2. Hej Kat!

    Ja, det kan fryses. Jeg har ikke selv prøvet det, men har læst mig frem til at man skal piske det optøede creme op med lidt ekstra fløde.

    Hav en rigtig god børnefødselsdag.

    SvarSlet
  3. Hejsa du har skrevet følgende: "Pisk massen meget stiv med elpisker, men ikke så meget så den bliver grynet.".

    Mener du at det skal piskes efter at de har stået i køleskabet i minimum 8 timer?

    SvarSlet
  4. Lige præcis.
    Hvis den smeltede masse ikke er absolut nedkølet kan den ikke piskes stiv som flødeskum.

    SvarSlet
  5. Hej
    jeg vil høre om man kan lave en større portion daimcreme? hvis jeg skal lave en lidt større kage, kan jeg så bruge 400 gram marabou også 1 liter fløde? men jeg føler bare at min creme ser lidt for tynd ud og den smager ikke af særlig meget?

    SvarSlet
  6. Ja, det plejer at fungere for mig. De 8 timer på køl er meget vigtige i forhold til cremens konsistens. Måske mørkere chokolade kan give mere smag? Jeg håber det lykkes for dig.

    SvarSlet
  7. Hvorfor bliver min creme grynet når jeg pisker den ? Den er ikke engang nået at blive helt tyk inden den grynet og den har stået på køl i over 8 timer og er kølet fuldkommen ned.
    Mvh dorthe

    SvarSlet
  8. Den spørger jeg også om - som Dorthe ovenfor :-)

    SvarSlet